bare en drøm

Jeg har forresten haft den mærkeligeste drøm. Når det kommer til stykket, så tror jeg faktisk slet ikke at den var så underlig og malplaceret. Faktisk, så tror jeg at der var en helt bestemt grund til, at jeg drømte, som jeg gjorde. 

Jeg drømte, at jeg var på en lille strand her i byen. Der var vrimlende med liv og telte. Her mødte jeg mit livs kærlighed - på trods af at han havde en meget plettet baggrund. Endda også på trods af at han havde en anden kvinde - men det fungerede faktisk. Jeg havde hverken set eller mødt ham før, men den ro jeg havde  i hans nærvær i drømmen bringer tunge minder op. 
Det var smukt og fantastisk. En dag blev han dog indhentet af sine fortid og blev slået ihjel. Jeg var knust og prøvede at gøre alt for at hjælpe ham, uden held. Selvom det er et par timer siden jeg vågnede, kan jeg stadig fornemme den kvalmende fornemmelse af det totale sammenbrud. Jeg vågnede, var egentlig ret ked af det, og kunne ikke forstå det. Hvorfor drømme sådan en drøm? Ja.. Jeg har engang læst, at når man drømmer at en person dør, er det fordi at man skal give slip. Og endelig kan give slip. Kan jeg give slip nu? Det håber jeg. Det skal jeg. Ikke mindst, så kan jeg. 

No comments:

Post a Comment