(...) Han havde skrevet til Mathieu: "Hvis man vil bevare sit særpræg, må man have mod til at opføre sig som alle andre." Og så købte han en sagførerpraksis. (...)
fra Satre's "Ensom blandt mennesker"
Jeg har nævnt citatet i kursiv for flere af mine søde medmennesker og alle opfatter det forskelligt og gør sig tydeligvis forskellige tanker om det; hvad skal man bruge et særpræg til, hvis det ikke er synligt for andre? Er ens egen anerkendelse nok? Er at opføre sig som alle andre det samme som at ligne, at være? Er det bare et tyndt forsvar af assimilation-tanken? Er han hipster?
Hvad tænker I?
No comments:
Post a Comment