Hjemmelavede (varme) pandebrød med lækker ost og stegte, krydrede squash. Så simpelt og så afsindsigt lækkert. Squash er simpelthen noget af det bedste jeg ved - specielt når de er direkte fra køkkenhaven. Indsæt savle smiley. Det gør simpelthen ondt i hjertet af købe squash i supermarkedet, når man først har smagt dem fra haven. Min kære Mutter var forbi i går og havde taget to smukke squash med - jeg var intet mindre end sjæleglad. I dag vil jeg lave en overordentlig portion lækker mad med en masse squash, karry, gurkemeje, kokosmælk, ris, champignoner, asparges og røde linser. Plus alt det løse man finder ud af hen af vejen. Madlavning er nu engang en fantastisk følelse.. Grænserne fjernes simpelthen i et køkken, når man er bevæbnet med gryde og kniv. En grønsagskniv, vel at mærke.
en sød pige
Om en times tid får jeg selvskab af den søde Nønne pigen, som ses, lettere maskeret, på det første billede. Jeg er så heldig, at hun mere eller mindre kommer til at tilbringe hele weekenden i min nye crib. Ser frem til øl, hygge og en slag 500 eller to! :-) De lidt random billeder er taget en aften på Forbrændingen, hvor Efterklang spillede med Sleep Party People som opvarmning, hvilket var yderst mindeværdigt.
Tænke, skænke, lænke.. tænke mere
(...) Han havde skrevet til Mathieu: "Hvis man vil bevare sit særpræg, må man have mod til at opføre sig som alle andre." Og så købte han en sagførerpraksis. (...)
fra Satre's "Ensom blandt mennesker"
Jeg har nævnt citatet i kursiv for flere af mine søde medmennesker og alle opfatter det forskelligt og gør sig tydeligvis forskellige tanker om det; hvad skal man bruge et særpræg til, hvis det ikke er synligt for andre? Er ens egen anerkendelse nok? Er at opføre sig som alle andre det samme som at ligne, at være? Er det bare et tyndt forsvar af assimilation-tanken? Er han hipster?
Hvad tænker I?
forandringen fryder og byder sig
Sol; nu også med undercut.
Javisst, så har man da også set det med. Egentlig en ret spontan beslutning (kan man overhovedet kalde noget så impulsivt en beslutning?), da Tanza klippede mig i går. Men det er rart. Så. Nu er jeg vel en del af den kvindegruppe, som hævder at udfordre det kvindelige idealbillede ved at klippe i håret og mere eller mindre droppe makeuppen, bh'en und so weiter. Ja, det gør man vel også, men det kunne måske tænkes at disse små stjerneskud af smårebelske handlinger i højere eller lavere grad blot er et ynkeligt forsøg på en udlevelse af den indlevelse man altid så gerne ville have i det vilde liv. Åh vel. Alt kan diskuteres, og mon ikke jeg vender tilbage med et lidt mere gennemtænkt indlæg. Det er i hvert fald lidt sjovt, syntes jeg :-)
Love
P.s. lidt smuk Balstyrko til folket - tryk her
Subscribe to:
Posts (Atom)