I dag var jeg stensikker på at jeg havde set Ryan Stiles cykle rundt på Amager. Nej, det var ikke ham, men nok bare en klar understregning af min overforbrug af "Whose line is it anyway". I morgen tager jeg på rustur og er hjemme engang fredag.. Spændende!!
Hjemmelavede (varme) pandebrød med lækker ost og stegte, krydrede squash. Så simpelt og så afsindsigt lækkert. Squash er simpelthen noget af det bedste jeg ved - specielt når de er direkte fra køkkenhaven. Indsæt savle smiley. Det gør simpelthen ondt i hjertet af købe squash i supermarkedet, når man først har smagt dem fra haven. Min kære Mutter var forbi i går og havde taget to smukke squash med - jeg var intet mindre end sjæleglad. I dag vil jeg lave en overordentlig portion lækker mad med en masse squash, karry, gurkemeje, kokosmælk, ris, champignoner, asparges og røde linser. Plus alt det løse man finder ud af hen af vejen. Madlavning er nu engang en fantastisk følelse.. Grænserne fjernes simpelthen i et køkken, når man er bevæbnet med gryde og kniv. En grønsagskniv, vel at mærke.
en sød pige
Om en times tid får jeg selvskab af den søde Nønne pigen, som ses, lettere maskeret, på det første billede. Jeg er så heldig, at hun mere eller mindre kommer til at tilbringe hele weekenden i min nye crib. Ser frem til øl, hygge og en slag 500 eller to! :-) De lidt random billeder er taget en aften på Forbrændingen, hvor Efterklang spillede med Sleep Party People som opvarmning, hvilket var yderst mindeværdigt.
Tænke, skænke, lænke.. tænke mere
(...) Han havde skrevet til Mathieu: "Hvis man vil bevare sit særpræg, må man have mod til at opføre sig som alle andre." Og så købte han en sagførerpraksis. (...)
fra Satre's "Ensom blandt mennesker"
Jeg har nævnt citatet i kursiv for flere af mine søde medmennesker og alle opfatter det forskelligt og gør sig tydeligvis forskellige tanker om det; hvad skal man bruge et særpræg til, hvis det ikke er synligt for andre? Er ens egen anerkendelse nok? Er at opføre sig som alle andre det samme som at ligne, at være? Er det bare et tyndt forsvar af assimilation-tanken? Er han hipster?
Hvad tænker I?
forandringen fryder og byder sig
Sol; nu også med undercut.
Javisst, så har man da også set det med. Egentlig en ret spontan beslutning (kan man overhovedet kalde noget så impulsivt en beslutning?), da Tanza klippede mig i går. Men det er rart. Så. Nu er jeg vel en del af den kvindegruppe, som hævder at udfordre det kvindelige idealbillede ved at klippe i håret og mere eller mindre droppe makeuppen, bh'en und so weiter. Ja, det gør man vel også, men det kunne måske tænkes at disse små stjerneskud af smårebelske handlinger i højere eller lavere grad blot er et ynkeligt forsøg på en udlevelse af den indlevelse man altid så gerne ville have i det vilde liv. Åh vel. Alt kan diskuteres, og mon ikke jeg vender tilbage med et lidt mere gennemtænkt indlæg. Det er i hvert fald lidt sjovt, syntes jeg :-)
Love
P.s. lidt smuk Balstyrko til folket - tryk her
:-)
Jeg har fundet et sted at bo. Et fremlejet kollegieværelse, som jeg har indtil d. 31 oktober. Jeg underskrev kontrakten i går og det er en deejlig følelse at være sikker på noget. Jeg er sikker på at jeg har et sted at bo - i hvert fald i første par måneder af min studiestart. Det er nu alligevel meget rart. Beliggenheden kunne ikke være bedre heller. Det tager fem minutter at gå til KUA. Aaah. Dejligt. I går var også dagen hvor jeg sagde farvel til min gode veninde i lufthavnen, da hun rejser til Kina som au-pair i fire måneder. Er så spændt på hendes vegne! I morgen tidlig tager jeg til Sverige et par dage.
Jeg har været helt afsindigt fascineret af Kate Bush og denne sang. Hun er jo helt fortryllende og sangen ligeså.
ensom blandt mennesker
- Jeg er nu ikke så vild efter at blive klog på mig selv, sagde han bare.
- Det ved jeg godt, det er ikke din hensigt, det er dit middel, sagde Marcelle. Du gør det for at blive fri af dig selv, for at kunne se dig selv ude fra, bedømme dig selv objektivt; den indstilling foretrækker du altid. Når du betragter dig selv, forestiller du dig, at du slet ikke er det, du ser, at du er intet. Og det er i realiteten dit ideal: at være intet.
- Være intet, gentog, Mathieu langsomt. Nej. Det er ikke det. Hør nu . . . jeg . . . jeg stræber efter udelukkende at hvile i mig selv.
- Ja. Være fri. Fuldkommen fri. Det er din last.
- Det er ingen last, sagde Mathieu. Det er . . . ja, hvordan skulle man ellers se på det?
Han var irriteret: alt dette havde han allerede hundrede gange forklaret Marcelle, og hun vidste, at intet betød mere for ham.
- Ja . . . hvis jeg ikke prøvede at leve helt for egen regning, ville selve det at eksistere stå for mig som noget komplet meningsløst.
Marcelle smilte stædigt.
- Ja vist så – det er din last.
Mathieu tænkte sig om: ”Hun går mig på nerverne, når hun driller.” Men han angrede det og sagde dæmpet:
- Det er ingen last. Sådan er jeg nu.
tak til jer
Jeg tænkte at jeg ville sige hej til de nyankomne læsere her på bloggen. Det er så hyggeligt, at der rent faktisk er nogen derude som tager sig tid til at klikke sig herind :-) I må meget gerne smide en kommentar og fortælle lidt om jer selv. Hvis der er noget som I gerne vil se eller høre mere om, så skriv det endelig.
Fuld af forundring bedugget af blæk!
xx
 |
| source |
Dagene går for tiden med at lede efter lejlighed/værelse (KBH S, V eller K hvis nogen skulle havde nice kontakter), tulle rundt i København, gøre den her lejlighed parat til udflytning og læse en masse bøger imellem det hele. Jeg er lige begyndt på Jean-Paul Sartre's "Ensom blandt mennesker". Glæder mig til at læse den!
Subscribe to:
Posts (Atom)